Strategi

ALBOAs strategi

ALBOA arbejder på fem strategiske indsatsområder. ALBOA vil:

R1A7590

1. Drive og bygge Østjyllands bedste almene boliger.

 

"ALBOA vil drive og bygge trygge og velfungerende boligområder i tæt dialog med Aarhus og Skanderborg Kommune. Sammen med professionelle partnere vil vi bygge boliger til fremtidens østjyder."

Alboa Tekniker0668

 2. Udvikle en bæredygtig drift af alle afdelinger.

 

"ALBOA vil skabe en mere bæredygtig drift, som styrker økonomien og servicen i den enkelte boligafdeling. Sammen med afdelingsbestyrelserne vil vi udvikle nye og styrke nuværende driftssamarbejder."

R1A3304

3. Styrke beboernes adgang til selvbetjening og viden om services.

 

"ALBOA vil gøre det muligt for beboerne at tilgå servicemuligheder på fleksible tidspunkter og frigøre tid til beboere, der har behov for personlig service. Det vil vi gøre gennem digitalisering af arbejdsgange og ved at skabe flere selvbetjeningsløsninger."

 

R1A8137

4. Skabe gode rammer for fællesskab og trivsel blandt beboerne.

 

"ALBOA vil understøtte fællesskaber, beboerinitiativer og trivsel på tværs af beboergrupper og afdelinger i en god balance mellem fælles ansvar og respekt for individuelle behov."

 

R1A8992

5. Tage et grønt ansvar og reducere vores fælles klimaaftryk.

 

"Vi vil deltage aktivt i at reducere vores samlede klimaaftryk gennem grønne tiltag - både lokalt i afdelingerne og for hele ALBOA."

 

ALBOA – en forening med mening og meninger

ALBOAs strategi udspringer af ALBOAs vision. Og hvad er så visionen for en boligforening, som har over 75 år på bagen?

 

For at kunne svare klart på det spørgsmål arbejdede ALBOA i 2016 og 2017 med at formulere en mission og vision. Det skete gennem temamøder og workshops for alle interesserede beboerdemokrater.

 

ALBOAs repræsentantskab godkendte mission/vision den 27. maj 2017 - se visions-missions oversigt hèr

 

Derfor arbejder vi i dag efter denne vision:

 

"Bolig og fællesskab for fremtiden"

Vores vision angiver, at fokus er på boliger, som vi bygger, renoverer, udlejer og driver. Men vi gør det i et fællesskab bestående af hver afdelings beboere, afdelingsbestyrelserne og organisationsbestyrelsen, som foretager prioriteringer på tværs.

 

Fællesskabet er omdrejningspunktet for os, fordi hver eneste afdeling juridisk og økonomisk har hvilet på fællesskabet siden deres oprettelse, men vi gør det anderledes end i det private boligbyggeri. Helt anderlededes. Fællesskabet giver den almene sektor en særstilling i det danske samfund.

 

Hos os er der ingen friværdi – i stedet har vi økonomisk solidaritet i tiden og over tiden.

 

Hvert år træffer beboermødet fælles beslutninger om afdelingens drift, og store renoveringsprojekter med mange beslutninger om den praktiske gennemførelse hører også hjemme på beboermødet – vores beboerdemokrati. Det er vores fællesskab her og nu eller med andre ord i ”tiden”.

 

Den almene sektor i Danmark udgør også et økonomisk fællesskab, fordi alle boligafdelinger er bundet økonomisk sammen i Landsbyggefonden, og fordi hver boligorganisation har en solidarisk dispositionsfond. De afdelinger, der har betalt deres gæld tilbage, fortsætter med at betale deres husleje ind til Landsbyggefonden og dispositionsfondene i hver boligorganisation. Med disse midler hjælper fællesskabet nødlidende afdelinger med dyre renoveringer, der ellers ville gøre huslejeniveauet alt for højt. Det er solidaritet ”over tiden” mellem gamle og nyere afdelinger. Vi taler aldrig om friværdi, vi taler om fællesskab.


I ALBOA har vi hver dag en opgave i at gøre dette fællesskab moderne og tidssvarende. Det er visionen. Og det er den opgave, som vores strategi- og handlingsplanen går ind i.

 

Både bolig og fællesskab skal finde deres form i vores tid. Renovering og modernisering af boligerne er en kerneopgave for ALBOA. Men vi skal også modernisere vores fællesskab. Det gælder alt fra boligernes fysiske indretning til nye fællesskaber, over vores mødeformer og beslutningsprocesser til nye samværsformer med nye fælles aktiviteter for beboerne.

 

Se ALBOAs vision-missions oversigt hèr

 

Herunder kan du se en kort film fra et af de mange møder, som ALBOA holdt for at finde frem til vision og mission.